Nyhedsbrev februar 2025
Så er det tid til årets første nyhedsbrev med en lille opdatering på de ting, der sker omring værket lige nu.
- Tilkoblingen af de nye huse ved Haslund.
- Budget for 2025/2026.
- Igangsætning af afkølingsprojekt.
- Motivationstariffer.
- Drift og vedligehold.
Tilkoblingen af de nye huse ved Haslund.
Status er, at det hele går efter planen, og i underkanten af 100 nye forbrugere er klar til tilkobling.
Vi forventer at være færdige med varmeværkets tilkobling inden udgangen af juni måned. Dermed bliver antallet af forbrugere øget fra i underkanten af 500 forbrugere til i underkanten af 600.
Det er meget positivt for værkets økonomi, at vi bliver flere til at dele udgifterne og flere til at aftage vores solvarme, som vi har masser af om sommeren.
Budget for 2025/2026.
Bestyrelsen påbegynder arbejdet med budget for 2025/2026 i marts måned, og det forventes færdigt omkring juni måned. Flere forbrugere vil altid betyde lavere priser for os alle sammen, især når de kan kobles på, uden yderligere investeringer i varme produktionsanlæg. Vores anlæg kan pt. tage ca. 300 forbrugere mere, før vi skal overveje nye former.
Igangsætning af afkølingsprojekt.
Vores returtemperatur er et nøgletal for, at vi udnytter varmen effektivt. Vores tekniske bestemmelser siger, at vi skal levere varmen med 60 grader celsius bagkant fortov.
Det gør vi alle steder. Nogle steder, hvor man bor tæt på værket, vil fremløbstemperaturen være op mod 72 grader. På den måde sikrer vi os, at der er 60 grader i alle ender af ledningsnettet.
Det som efterfølgende er vigtigt er, at forbrugerne bruger varmen, og at forbrugernes anlæg tager så meget varme ud af vandet, at returtemperaturen er 37 grader, eller mindre når det forlader boligen.
Hvis forbrugerne ikke bruger varmen, betyder det, at værket skal bruge meget energi på at lave varme, som ikke bruges. Den del kaldes spildvarme, og det betaler vi alle for.
Spildvarmen er et af de få steder, som vi stadig kan optimere på.
På jeres varmemålere kan i aflæse frem (T1), retur(T2) og afkøling (T1T2). Værket laver en automatisk måling hver måned, og de 10 huse, de har den dårligste afkøling vil få et besøg for at se, hvordan anlægget kan indstilles bedre.
Typisk er det en termostat der skal indstilles eller en ventil der kan skiftes på stedet. Det er selvfølgelig op til forbrugeren om man vil betale for den investering, men det koster os alle sammen, hvis varmeenhederne ikke kører ordentligt.
Motivationstariffer.
På landsplan er der mange værker, der starter op med motivationstariffer. Varmeprisen sættes så ned for alle, og dem der afkøler dårligt betaler så for den dårlige afkøling.
De husstande der afkøler mest, får dermed en billigere varmepris. Vi drøfter dette i bestyrelsen i vores budget forhandlinger, om det er noget for os.
Vi synes lige i øjeblikket, at der er lige mange fordele som ulemper.
Drift og vedligehold.
Driften i værket ser pt. fornuftigt ud, vi holder os indenfor budgetterne som fremlagt og godkendt på generalforsamlingen.
Vi har haft lidt vedligehold på pille-kedel og varmepumpe, men alt kører som det skal.
Vi starter et lille optimeringsprojekt i foråret 2025, hvor vi opsætter en pumpestation mod Væth og udskifter en ledning mellem Væth og Jebjerg.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 87 55 33 46 Søren Nielsen, Væth, tlf. 24 43 90 92
Søren Broch, næstformand, Værum, tlf. 28 44 46 11 Per Helboe, Haslund, tlf. 86 44 55 68
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78 Søren Pindstrup, Haslund, tlf. 25 38 29 74
Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Del på facebook