Nyhedsbrev Februar 2026
Nyhedsbrev Februar 2026
- Driften kører som den skal
- Returtemperatur
- Flyttegebyr
Driften
Bestyrelsen kan konstatere, at driften kører tilfredsstillende. Vi har ingen problemer med vores materiel, og alt kører som forudsat eller bedre. Det er vi meget tilfredse med. Vi har dog stadig lidt problemer med differenstryk når der er meget store temperaturstigninger. Problemet er en kombination af at der skal iværksættes manuelle korrektioner, og samtidig en installation af nye pumper, som først kan indreguleres korrekt, når de store temperatursvingninger sker. Driften har gennemgået alt, og vi forventer ikke at problemet opstår igen. Det er meget få forbrugere der oplever udfordringer med skiftende differenstryk, men derfor skal det stadig ikke ske.
Budget 2026
Bestyrelsen laver månedsvis budgetopfølgning hver måned. Opfølgningen for året til og med januar måned følger planen. Det betyder også at vi kan se frem til at stabile priser, og forhåbentligt i nedadgående retning.
Returtemperatur
Bestyrelsen indførte en motivationstarif ved startet af dette regnskabsår. Dette blev drøftet indgående på generalforsamlingen i oktober måned. Her fortalte en energirådgiver fra Dansk Fjernvarme om fordelene, både driftsmæssige og økonomiske, med at få sænket returtemperaturen.
Vi kan konstatere, at rigtig mange har fået gjort noget ved problemet. Rigtig mange steder har alene handlet om små justeringer og indgreb for at få anlæggene til at køre optimalt. Der er stadig et stykke vej for alle forbrugere er i mål, men der er ingen tvivl om, at det virker.
Vi har dog oplevet at det kan skabe nogle utrygge situationer, når varmemester og vvs’er møder uanmeldt op, og gerne vil se på anlæggende. Det er rigtig ærgerligt, at vi lever i en tid, hvor man skal passe på, hvem der banker på ens dør og vil ind. Men vi bliver nødt til at forholde os til, at sådan er verden nu en gang blevet. Vi er derfor ved at lave en ny proces, hvor vi varsler besøgene på sms eller via mail. Det betyder også, at rigtig gerne vil have, at man opdaterer sine oplysninger hos os via E-forsyningsappen, og at man tilmelder sig nyhedsbrevet på hjemmesiden.
Vi vil gerne opfordre alle til, at man selv gør det – og at man gør sin nabo opmærksom på det. Det er ca 50% af værkets forbrugere, der er tilmeldt nyhedsbrevet og har tilmeldt sig via Appen. Det er værkets vigtigste muligheder for at komme i kontakt med forbrugerne, og jo flere der kommer på, des bedre. Man kan se hvordan man gør tingene på hjemmesiden. Man er også velkommer til at kontakte administrationen på tlf. 8646 2044
Flyttegebyr
Bestyrelsen har besluttet at indføre et gebyr på 125 kr. for at der laves en flytteopgørelse. Vi er formentlig det sidste varmeværk i Danmark til at indføre et sådant gebyr. Gebyret vil træde i kraft pr. 1. februar 2026.
Husk hvis I har spørgsmål til returtemperatur, problemer med varme så kontakt varmemesteren på tlf. 8646 1292
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth – tlf. 87 55 33 46
Søren Broch, næstformand, Værum – tlf. 28 44 46 11
Søren Nielsen, webmaster, Væth – tlf. 24 43 90 92
Rene K. Nielsen, Værum – tlf. 20 70 58 88
Søren Pindstrup, Haslund – tlf. 25 38 29 74
Supplanter
Per Helboe, Haslund – tlf. 86 44 55 68
Lasse Christophersen, Haslund – tlf. 23 98 86 21
Del på facebook
