Formandens beretning for 2021 den 26.10.2021

Referat og beretning fra generalforsamlingen.

Det er nu min 13. beretning som formand, og det er måske således, at 13 ikke ligefrem er et magisk tal. Jeg er faktisk meget glad for, at det er første gang i mine mange år, jeg skal holde en sådan beretning, som jeg skal gøre i år.

 

Det vi troede ikke kunne lade sig gøre, er i et vist omfang sket i det regnskabsår vi nu afslutter. Som vi allerede har beskrevet i vores nyhedsbreve og de løbende kommentarer på kundehenvendelser – så betyder det forgangne år, at vi kommer til at sætte prisen op med ca. 6.000 kr. pr husstand. Derfor vil min beretning for størstepartens vedkommende omhandle prisstigningen. Hvorfor den er kommet og hvilke beslutninger, som bestyrelsen har besluttet i forlængelse af dette.

 

Vi havde set frem til, at vores nye solvarmeanlæg ville buldre derudaf og give en masse billig varme. At vores forbrugere vil bruges løs af den billige varme, så varmeværkets økonomi ville trives mest mulig.

 

Virkeligheden blev en ganske anden. Vi har løbende budgetopfølgning hver måned og vi har kunne se en svagt stigende tendens i gasforbrug og gaspris over tid. Denne udvikling var dog ikke større end, at det kunne håndteres indenfor den ramme, som vores budget gav os. Men efter jul/nytår blev virkeligheden end ganske anden. Gassen steg voldsomt, og efter automatiske aflæsninger kunne vi konstatere, at vi over vintermånederne, dvs. tildeles december, januar men især februar og marts som varmemæssigt er de måneder vi bruger mest varme, ikke solgte det varme, som vi havde forventet ift. produktionen.

 

I dag kan vi konstatere, at der er flere årsag til stigningen. Den største synder er prisen på naturgas, der i indeværende regnskabsår gik fra 0,6 kr. pr. kubikmeter, til omkring 3 kroner pr. kubikmeter. I skrivende stund er gasprisen oppe på 6 kr. og det forventes priser helt op til 7 kroner. Men da vi sad midt i det hele, havde ingen forudset disse prisstigninger, heller ikke de markedskommentarer som vi løbende får fra vores børshandlere. Selv om vi har et godt kørende solanlæg og træpillefyr, så er er vi nødt til at supplere med gas om vinteren, og med en stigning på over 350 procent pr. kbm. gas er det mærkbart, og det kommer på et tidspunkt, hvor vi ikke kan supplere med andet da alle billigere kedler allerede er i fuld drift.

Dertil kommer, at mere end et års Corona-lukning af sportsaktiviteterne i Haslund har kostet dyrt, både i manglende salg af MWh og større varmetab i ledningsnettet. Der skal stadig sendes 60 grader varmt vand til de øvrige forbrugere, og det vand, hallen og omklædningsrummene ikke bruger, kommer populært sagt til at stå og ”dampe af” i rørene.

Endelig trækkes vi stadig med den efterregning, vi fik sidste år, da vores eksterne rådgivere missede de CO2-besparelser, som solfangeranlægget burde udløse.

 

Populært sagt kan man sige, at prisstigningen på 6.000 kr. for varmeåret 2021/22 kan opdeles i 3 punkter.

  • Den efterregning der kom fra det manglende tilskud i 2020. i alt ca. 2000 kr. pr. forbruger
  • Underskud i det år vi går ud af, pga. stigende priser i alt c a 1.000 kr.
  • Dyrere naturgas og mere produceret varme uden aftag ca. 3.000 kr.

Bestyrelsen har brugt meget tid på at drøfte, hvordan denne prisstigning skulle udmøntes overfor forbrugerne.

 

Omkring fordelingen af prisstigningen, så findes der ikke en fordelingsnøgle, som gør en prisstigning i denne kategori fair. Bestyrelsen er selv alle forbrugere, og bliver også ramt af disse prisstigninger, og derfor er det altid en afvejning af, hvordan kan vi sikre en prisstigning, sker på så ordentlige vilkår som muligt. Netop for ikke efterfølgende, at drøfte om det mon er gjort korrekt.

I det konkrete tilfælde har vi bedt vores revisor om en vurdering af hvordan prisstigningen gøres og vores revisor har anbefalet os, at 1) følge varmeforsyningslovens regler, og de retningslinjer der er defineret af Dansk Fjernvarme. Dansk Fjernvarme har lavet et kontoplan, der betyder, at alle poster i regnskabet kan henføres til posterne i takstbladet, dvs. abonnementsafgift (målerleje), fast bidrag (kvadratmeter) eller forbrugsbidrag (MWh). Den følger vi. Der er dog muligheder for, at flytte lidt rundt på posterne, men vi har besluttet os for ikke at gøre. Af flere årsager.

 

For det første, er det ikke sådan vi plejer at gøre, når vi fordeler udgiften. Skal vi gøre noget andet end vi plejer, så kræver det ekstraordinære grunde, og det synes vi ikke der har været.

 

For det andet, er der et driftshensyn at tage. Hvis man lagde hele prisstigningen på MWh forbruget, så kunne man komme i den situation, at forbrugerne vil sætte brændeovne op, eller varmepumper, som så betyder, at varmetabet bliver endnu større, og dermed vil koste os alle sammen endnu mere, end den oprindelige stigning. Det har været læren for andre værker, og vi vil ikke komme i en situation, hvor driften ville komme til at lide under prisstigningerne.

 

Så en samlet vurdering har betydet, at vi fastholder vores sædvanlige metode til prisfastsættelse – da den for gennemsnitsforbrugeren er mest fair.

 

Ved vores nyhedsbreve hen over sommeren har vi inviteret til, at man kunne stille spørgsmål til mig omkring prisfastsættelsen. Jeg har fået flere henvendelser fra beboere i Bjørnsager, der mener vi skulle have prisfastsat anderledes. Bjørnsager er kendetegnet ved lavenergihuse, som i snit betaler 6.000 kr. om året i varme, hvor resten af husene i vores område betaler ca. 12.500 i snit. Før prisstigningen. Efter den varslede prisstigning, så vil husene i Bjørnsager i snit skulle betale 12.000 om året, og resten af forbrugerne ca. 18.500

 

Det har dog ikke givet anledning til at ændre bestyrelsens opfattelse af, hvordan udgiften skal fordeles.  Vi følger regler, og vi gør det, som er bedst for vores drift.

 

Samtidig så, gives der ikke rabatter til varmeværket for omkostninger, fordi der er tale om lavenergihuse. Når vi skal have gravet huller til stik, malet akutank eller have indstillet vores IT-systemer, så giver der ikke rabat fordi der er lavenergihuse i vores bygningssammensætning.

Endelig er det også sådan, at hvis vi ikke fordelte omkostningen ligeligt, at så ville nogle skulle betale forholdsmæssigt mere. Det vil sige at hvis hus 1 alene skal betale halvdelen af udgiften, så ville hus2 skulle betale det mere. Det ville formentlig ikke opfattes, som mere fair af resten af forbrugerne.

 

Der dog ikke udelukkende dårlige ting at berette om. Vores konkurrerende varmeprodukter bliver også dyrere. Både el og gas er rigtig dyrt, og nu kommer de forbrugere også til at mærke det prisstigningerne. Nogle steder vil et hus opvarmet med gas, stige med mere end 12.000 på årsbasis. Så selvom vi sætter prisen markant op, så er vi stadig et billigt alternativtog, vi er stadig konkurrencedygtige. Det aflæses også i, at vi stadig får nye forbrugere tilkoblet løbende, og at vi også er interessante varmeleverandører til nybyggerier, og det er rigtig vigtigt, for på sigt, at komme derned hvor vi gerne vil være med priserne.

 

Vi kan se ind i, at vores tidligere underskud betales ud over tid, vores løbende indsats på at blive fri fra gas, vil betyde billigere varme på sigt. Samtidig, så arbejder bestyrelsen benhårdt på, at vi får igangsat initiativer, der vil imødekomme noget af prisstigningen.

 

Vi har blandt søgt om en pulje til at opstille varmepumper. Varmepumperne vil i sig selv gøre os uafhængige af gassen, og selvom vi har stigende elpriserne i øjeblikket, så er de forventede prisstigninger på gassen meget større. Men det kunne være meget interessant om vi fik de 15% tilskud, vi kan få. Det vil nemlig betyde, en engangsbetaling på mere end 2 mil. Kr. det vil være en rigtig dejlig tilskud til at kunne annullere nogle af de planlagte prisstigninger. Vi ved dog ikke mere før tidligt i det nye år.

 

Vi vil gerne levere varme til nye udstykninger og vi er i dialog med andre varmeværker, om at aftage den overskudsvarme vi har.

 

Så hvis vi kunne være lidt heldige at få de rigtige tilskud, få flere kunder på og så er vi faktisk på rette vej, også selvom vi har fået et hak på prisen nu og her.

 

Morten Bøhm, Formand