NYHEDSBREV – oktober 2024
- Kom til generalforsamling – og spørg løs
- Kommende loft over fjernvarmen
- Vi ligger i midten
- Vellykket Åbent Hus
Kom til generalforsamling – og spørg løs
Vi får tilkendegivelser fra både tilfredse og utilfredse forbrugere. Det godt, fordi det dels giver os mulighed for at bringe modtagen ros videre til værkets medarbejdere, dels fordi vi kan korrigere evt. fejlopfattelser eller misforståelser.
Sværere er det med de formodninger, der aldrig rigtigt kommer os for øre, ligesom vi ikke vil afvise, vi misser nogle ting. Så DERFOR: Kom til generalforsamlingen
Tirsdag den 22. oktober kl. 19 i Værum Forsamlingshus
Bestyrelsen er tilstede, det samme er vores revisor, der vil fremlægge det netop reviderede regnskab – det ser fornuftigt ud – og formanden vil fremlægge beretning for året. Er der er spørgsmål, du ikke finder besvaret i beretning eller regnskab, så spørg løs, mens vi har de relevante mennesker ved hånden. Også varmemesteren vil være til stede. Vel mødt i Værum den 22. oktober.
Kommende prisloft over fjernvarmen
Regeringen har sammen med størstedelen af Folketingets partier fremsat et forslag om prisloft over fjernvarmen. Hensigten er, at gøre varmeprisen mere ensartet landet over, og prisloftet forventes at blive fastlagt som en gennemsnit af prisen hos samtlige varmeværker i Danmark.
Vi ved ikke om Værum Ørum Kraftvarmeværk bliver omfattet af prisloftet, da hverken forslaget eller prisloftet endnu er vedtaget. Det sker formentlig sidst på året, evt. først i 2025.
Uanset, hvornår tingene vedtages, fremgår det pt. af lovteksten, at prisloftet skal gælde fra årsskiftet, og med tilbagevirkende kraft for alle anlæg etableret før 1. januar 2024.
I vil selvsagt blive holdt orienteret.
Vi ligger i midten
Indberetningen fra varmeværkerne til Forsyningstilsynet prisstatistik viser, at højeste varmepris ligger på 49.999 kr. for et standardhus på 130 kvm. og den laveste på 6.271 kr. Oversigten viser desuden, at 165 værker hævede prisen fra 1. januar 2023 til 1. januar 2024, 49 værker holdt prisen uændret, mens 140 satte den ned. Vi ligger i midtergruppen.
Succesfuldt Åbent Hus
Det var med succes, vi holdt Åbent Hus på værket på Hammelvej den 8. september. På trods af sommerfester, det fine solskinsvejr og at det er vores 2. Åbne Hus indenfor et år, kom omkring 25 – både forbrugere og folk, der ikke er tilsluttet værket. Der faldt i øvrigt flere komplimenter om, både hvor fint og rent værker fremstår og varmemestrenes service.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 87 55 33 46 Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Søren Broch, næstformand, Værum, tlf. 28 44 46 11 Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78 Per Helboe, Haslund, tlf. 86 44 55 68
Del på facebook