- Værket i god drift
- Udskiftning af målere
- Brev om udskiftningen
- Flere forbrugere
- Grundbeløbet
Værket i god drift
Bestyrelsen og varmemestrene gennemgår løbende værket med en tættekam for hele tiden at justere på tingene og inddrage nye tiltag, der kan sikre en optimal drift og økonomi. Det er direkte mærkbart for forbrugerne, der i driftsåret 2015/16 har kunnet glæde sig over en midlertidig nedsættelse af varmeprisen med det, der for et gennemnsitshus svarer til 3.750 kr. Dog lige en reminder om, at nedsættelsen – jævnfør nyhedsbrevet fra november 2015 – kun gælder frem til august, hvorefter varmeregningen for et gennemsnitshus bliver det ”normale”, nemlig 13.500 kr. årligt.
Udskiftning af målere
Vi accelerer nu udskiftningen af målerne, så alle forbrugere i løbet af foråret udstyres med målere, der kan fjernaflæses. Det indebærer, at du slipper for at indberette forbruget til værket en gang om året, og dermed også risikoen for at skulle af med en afgift ved for sent indberetning. En ekstra gevinst ved målerne er, at vi bedre kan styre fremløbet og dermed også værkets drift endnu bedre. Desuden sparer vi penge til dyr porto og udgiften til drift af aflæsnings-siden.
Brev om udskiftningen
Værket har entreret med Hedegaard og Jespersen om udskiftningen af målerne, der sker fra starten af april og fremefter. Du får forlods et brev med dato og klokkeslæt for, hvornår din måler udskiftes. De nærmere oplysninger fremgår af brevet, ligesom det fremgår, at måleren skal være let tilgængelig. HUSK at det koster 250 kr., hvis VVS-manden kommer forgæves.
Flere forbrugere
I øjeblikket er der henvendelse fra yderligere to forbrugere om tilslutning til værket. Tilslutning af flere forbrugere kan – takket være den effektive drift – ske uden vi skal producere mere varme. Populært sagt, kan vi trække den ekstra varme ud af rørene. Det betyder, at hver ny forbruger er en direkte gevinst for værket og dermed for alle forbrugerne, fordi gevinsten kan bruges til nedsættelse af varmeprisen.
Grundbeløbet
I 2004 vedtog Folketinget en 15-årig aftale om, at alle kraftvarmeværker fik et årligt grundbeløb som kompensation for, at deres el-produktion skulle sælges på det frie marked. Forventningen var, at el-prisen i løbet af perioden ville stige og gavne værkernes indtjening. Imidlertid er elprisen faldet markant, idet Folketinget i samme tidsrum har støttet opstilling af vindmøller. Aftalen udløber i 2018, men Dansk Fjernvarmeforening er på banen for at skaffe en politisk løsning. Lykkes det ikke, er der risiko for at alle kraftvarme-forbrugere i Danmark får en større varmeregning.
I Værum-Ørum kan stigningen konkret afværges med en tilgang af 30 nye forbrugere, og potentialet er større end det. Derfor er bestyrelsen gået i tænkeboks for at finde nye tiltag, der dels kan tiltrække nye forbrugere, dels på anden vis kan afværge en mulig prisstigning.
Med venlig hilsen – og god sommer
Bestyrelsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 72 38 98 51
Brian L. Sørensen, næstformand, Jebjerg, tlf. 86 44 55 45
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78
Søren Broch, Værum, tlf. 28 44 46 11
Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Suppleant:
Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Del på facebook