NYHEDSBREV – juni 2015
- Varmeprisen for det kommende år
- Prisudviklingen
- Sammenligning med andre værker
- Nye forbrugere
- Deadline for billig tilslutning
Varmeprisen for det kommende år
Bestyrelsen holdt budgetmøde mandag og er i den forbindelse meget tilfredse med, at kunne opfylde forventningerne om et yderligere fald i varmeprisen, når lånet fra værkets start, betales ud i løbet af året.
Varmeregningen i det kommende driftsår bliver 13.725 kr. for et standardhus (=130 kvm, 18,1 MWh)
I lighed med tidligere lægges nedsættelsen på kvadratmeterprisen, idet bestyrelsen finder, det er den mest solidariske løsning. Prisen pr. MWh fastholdes på de 500 kr. incl. moms og abonnementsprisen pr. måler på 3.431,25 kr. Den nye varmepris gælder fra 1. august 2015.
Prisudviklingen 2007-2015
Varmepris 2007: 32.500 kr. (standardhus)
Varmepris 2009: 27.500 kr.
Varmepris 2012: 23.500 kr.
Varmepris 2015: 13.725 kr.
Faldet skyldes – udover at vi er færdig med det gamle lån – at vi i marts 2013 overgik fra naturgas til træpiller. Desuden har der alle gennem årene været fokus på at opnå de mest fordelagtige prisaftaler, løbende optimere værket driftsøkonomisk og holde udgifterne nede.
Sammenligning med andre værker
Med den nye varmepris ligger Værum-Ørum Kraftvarmeværk i bund sammenlignet med naboværkerne.
Verdo: 16.679 kr., Langå 15.533 kr., og Laurbjerg: 13.984 kr.
Det bekræfter bestyrelsen i, at det var rigtigt set, da vi takkede nej til Verdos tilbud om muligt samarbejde/fusion.
Nye forbrugere
Værket har i årets løb fået i alt seks nye forbrugere, dels i Værum og dels i Væth.
Deadline for billig tilslutning
Den 30. juni er sidste dag for billig tilslutning til Værum-Ørum Kraftvarmeværk – som tidligere varslet. Dermed stiger tilslutningsprisen fra 3.000 kr. til 15.000 kr. plus udgifter i forbindelse med gravearbejde, stik m.v.
Med venlig hilsen – og god sommer
Bestyrelsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 72 38 98 51
Brian L. Sørensen, næstformand, Jebjerg, tlf. 86 44 55 45
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78
Søren Broch, Værum, tlf. 28 44 46 11
Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Suppleant:
Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Del på facebook