NYHEDSBREV – april 2017
- Indbydelse til møde
- Procedure
- Økonomien
Indkaldelse til møde vedr. Haslund-projektet
onsdag den 10. maj kl. 19 i Værum forsamlingshus
Da bestyrelsen har holdt møde tirsdag den 9. maj med Haslund-borgerne om en evt. fjernvarmeforsyning fra Værum-Ørum Kraftvarmeværk, indkaldes værkets nuværende forbrugere til møde i Værum Forsamlingshus den 10. maj til orientering og evt. godkendelse af projektet.
Region Midtjylland har netop fået tilsagn fra EU om, at de 23 varmeværker under projektet ”Refer” kan få dækket konsulentudgifterne i forbindelse med værkernes egne varmeprojekter. Det betyder for Værum-Ørums Kraftvarmeværk vedkommende, at vi har fået knapt 700.000 kr. til rådgivning i forbindelse med en evt. varmeforsyning af Haslund.
Vi har derfor indkaldt husstandene i Haslund til møde den 9. maj, hvor vi fremlægger et projekt for varmeforsyningen. Med til mødet er inviteret en række sagkyndige folk til at svare på alle tekniske og økonomiske spørgsmål.
Mødet skal munde ud i en hensigtserklæring fra de deltagere, som vil kobles på den kommende forsyning. Bindingen er nødvendig, fordi vi skal sikre os, at der er økonomi i projektet.
Procedure
Resultatet af Haslund-mødet den 9. maj forelægges de nuværende forbrugere i Værum-Ørum Kraftvarmeværk på mødet i Værum Forsamlingshus den 10.maj. Er tilslutningen i Haslund tilstrækkelig stor, skal forsamlingen godkende om, vi skal gå i gang med projektet.
Værket kan med en mindre ombygning levere varme til omkring 250 nye forbrugere, og tekniske undersøgelser viser, at der intet er i vejen for, at vi kan forsyne Haslund. Randers Kommune er orienteret om planen og har på dette stadie ingen indsigelser mod den.
Økonomien
Som nævnt i tidligere nyhedsbreve (kan ses på www.vokv.dk) er der risiko for, at energiforliget, der udløber i 2018, ikke fornys. Det vil i så fald give vores værk en ekstraudgift på en mio. kr.
Bestyrelsen har overvejet, hvad der kan modsvare den mio. kr. og den sikreste vej er, at øge antallet af forbrugere. Det er her Haslund kommer ind i billedet. Hovedparten af byens husstande har individuel naturgas eller oliefyr, der i de kommende år skal udskiftes iflg. lovgivningen. På det orienterende møde i oktober, deltog omkring 40 husstande og stemningen for en tilslutning til fjernvarmen var overvejende positiv.
Med EU-bevillingen koster projektet ikke penge, før spaden sættes i jorden. Økonomien tegner sig fortsat pænt i Haslund-projektet, og iflg. Energitilsynet er Værum-Ørum Kraftvarmeværk stadig blandt de 10 billigste værker i landet.
Projektet får ingen indflydelse på varmeprisen i Værum-Ørum, men vil for forbrugerne i Haslund betyde en besparelse på 6.000-8.000 kr. årligt. For Værum-Ørum Kraftvarmeværk vil flere forbrugere øge indtægten til at imødegå evt. prisstigning, som udløbet af energiforliget kan give.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 72 38 98 51 Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Brian Sørensen, næstformand, Jebjerg, tlf. 86 44 55 45 Rene K. Nielsen, Værum, tlf 20 70 58 88
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78 Søren Nielsen, Væth, tlf. 24 43 90 92
Søren Broch, Værum, tlf. 28 44 46 11
Del på facebook