NYHEDSBREV – marts 2023
- Tilslutningsprisen sættes op
- Tjek dit vandforbrug
- Opdatering af BBR
Tilslutningsprisen sættes op
Klokken er ved at falde i slag for vores lave tilslutningspris på 3.000 kr. Fremover vil nye forbrugere blive faktureret de faktiske udgifter ved tilslutning til fjernvarmeværket.
Skæringsdatoen for den nye pris er den 30. juni 2023 ved midnat.
Rent praktisk kan alle, der senest den 30. juni har rettet henvendelse til varmeværket om tilslutning, fortsat komme på fjernvarmen for 3.000 kr. Herefter står tilbuddet ved magt i tre måneder. Det vil sige, at værket skal have den endelige underskrevne aftale senest 1. oktober 2023. Aftaler, der underskrives efter 1. oktober, bliver pålagt de faktiske udgifter ved tilkobling af den pågældende matrikel.
Henvendelser om tilslutning, der modtages efter den 30. juni , bliver beregnet efter de faktiske omkostninger.
Der er flere årsager til ændringen. I forbindelse med godkendelsen af projektforslaget vedr. udvidelsen på Hammelvej accepterede kommunen, at den lave tilslutningspris var gældende i endnu nogle år, hvorefter den burde reguleres.
Kommunen har ikke rykket for en regulering, men forudsætningerne for fortsat at holde prisen nede er ikke længere tilstede. Primært fordi vi nu tilslutter enkeltstående matrikler her og der på veje, hvor vi allerede – undertiden ad flere omgange – har tilsluttet forbrugere. Det er uforholdsmæssig dyrt at køre hele grejet ud for at tilslutte en enkelt matrikel frem for at kunne tage flere matrikler i samme ombæring.
Altså – for at blive tilsluttet fjernvarmen til 3.000 kr., skal du
• senest 30. juni kl. 23.59 have henvendt dig til værket Tlf. 86 46 20 44.
• senest den 1. oktober have underskrevet og returneret aftalen til værket.
Tjek dit vandforbrug
Vi har stadig lidt problemer med vandtab på ledningsnettet. Du bedes derfor tjekke, om der er noget unormalt ved din fjernvarmeinstallation, f.eks. susen i rørene, våde pletter omkring radiatorerne og/eller på gulvene.
Sådan undersøger du om dit fjernvarmeanlæg er utæt.
Husk at rette BBR
Skattevæsenet er i fuld gang med at udfærdige nye ejendomsvurderinger. Vurderingerne er baseret på oplysningerne i BBR-registret, er der fejl i registret, smitter det af på vurderingen. Men det er alene husejerens ansvar, at oplysningerne er korrekte. Så husk at rette i BBR.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 87 55 33 46 Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Søren Broch, næstformand, Værum, tlf. 28 44 46 11 Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78 Per Helbo, Haslund, tlf. 86 44 55 68