NYHEDSBREV – september 2022
- Ekstra træpillekedel klar til fyringssæsonen
- Vi har træpiller
- Forbruger-vokseværk
- Uændret tilslutningsafgift. Husk skrotningspuljen
- Generalforsamling
Ekstra træpillekedel klar til fyringssæsonen
Indenfor det næste års tid vil solfeltet på Hammelvej være udvidet med to nye varmekilder. En træpillekedel og en varmepumpe. Det har nødvendiggjort en udvidelse af de eksisterende bygninger. Byggeriet gik i gang i uge 32 og følger tidsplanen flot.
Det betyder, at træpillekedlen som planlagt kan tages i brug ved fyringssæsonen start her i 2022, mens varmepumpen kommer i drift i 2023. Tilsammen øger det kapaciteten med 3,5 MW. Dermed skulle vi kunne frigøre os fra gassen.
Du kan følge byggeriet på vores hjemmeside www.vokv.dk, hvor der løbende lægges nye billeder.
Vi har træpiller
I takt med de stigende gas- og el-priser er efterspørgslen på træpiller øget. Det har udløst en del skriveri om, at der dels kan blive mangel på træpiller, dels at prisen bliver pumpet voldsomt op.
Vi har imidlertid for længst indgået en aftale med vores faste leverandør, der sikrer os træpiller til en fast pris hele denne fyringssæson.
Forbruger-vokseværk
Interessen for at komme på fjernvarmen vokser støt – ikke kun i Haslund, men også i de ”gamle” fjernvarmeområder Væth, Jebjerg og Værum. Med de underskrevne tilslutningsaftaler, der ligger, er vi oppe på 450 forbrugere, det er mere end det dobbelte i forhold til for blot få år siden. Et antal, der i øvrigt vil stige i takt med, at de planlagte nye boligområder i Haslund, realiseres.
Den glædelige interesse for at komme på fjernvarmen betyder imidlertid også travlhed. Så overvejer du at skifte til fjernvarme, vil det være en fordel at træffe aftalen med os hurtigst muligt. Det giver en bedre planlægning af gravearbejdet og dermed også større chance for, at du kan nå det i indeværende fyringssæson.
Uændret tilslutningsafgift. Husk skrotningspuljen
Prisen for at komme på varmeværket er uændret 3.000 kr., se mere på vores hjemmeside www.vokv.dk
Vær opmærksom på, at der i den såkaldte skrotningspulje kan søges om 8.000 kr. til afkobling af gas- og oliefyr.
Generalforsamling 27. oktober
Årets generalforsamling finder sted den 27. oktober kl. 19 og er i år henlagt til Haslund. Dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen annonceres i Randers Onsdag i uge 40.
Med venlig hilsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 87 55 33 46 Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Brian Sørensen, næstformand, Jebjerg, tlf. 86 44 55 45 Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78 Per Helboe, Haslund, tlf. 86 44 55 68
Søren Broch, Værum, tlf. 28 44 46 11
Del på facebook