NYHEDSBREV – maj 2019
- Budgettet ramt præcist – igen.
- Hvordan går det?
- Vi holder varmeprisen
- Husk af afmelde skorstensfejeren
- Mail eller SMS ved driftsstop
- Ny i bestyrelsen
Budgettet ramt præcist
Haslund-projektet er nu afsluttet, og budgettet er ramt præcist. Dermed kan prisen for et standardhus holdes på de forventede 10.800 kr. Der kommer løbende nye forbrugere til, men vi kan se, at potentialet for yderligere tilslutning er stort – især omkring stikvejene. Går du derfor i fjernvarmetanker, så tag fat i dine naboer, og vi kommer gerne ud og tager en snak med jer over en kop kaffe. Det vil nemlig være en fordel, hvis vi kan pulje nye flere forbrugere langs den samme vej, så gravearbejdet kan klares på en gang. Det er hurtigere og skaber mindst forstyrrelse for jer på vejen.
OG husk: Det koster stadig kun 3.000 kr. at blive tilsluttet fjernvarmen.
Hvordan går det?
Det er vigtigt både for bestyrelsen, værket og ikke mindst kommende tilslutninger, at vi får en statusmelding fra forbrugere i Haslund på, om tilslutningen og varmeforsyningen er i orden. Dels for ikke at rende ind i de evt. samme problemer igen, dels for at få rundet tilslutningen ordentligt af. Så derfor bedes du ringe til vores varmemester Hans Jørgen Hansen på tlf.86 46 12 92, så kommer han ud og sørger for, at alle installationer er indstillet korrekt, og fjernvarmen kører optimalt.
Vi holder varmeprisen
Det er ingen stor overraskelse, at grundbeløbet, som kraftvarmeværkerne får for at stå standby med el-produktionen til nettet, er bortfaldet. Den politiske vilje til at fastholde beløbet har været lunken trods stor indsat fra Dansk Fjernvarme. Bortfaldet koster i runde tal Værum-Ørum Kraftvarmeværk en million kr., men som nævnt i tidligere nyhedsbreve, betyder bl.a. Haslund-projektet og tilgangen af nye forbrugere, at vi kan undgå disse prisstigninger. I dagspressen har der været meldinger om andre værker, hvor prisen er steget med 6-8.000 kr. årligt, men prisen for at få varme fra Værum-Ørum er uændret. På vores hjemmeside www.vokv.dk kan du beregne den nøjagtige pris for opvarmning af dit hus.
Husk at afmelde skorstensfejeren
Det er ikke kun i forbindelse med Haslund, værket har fået flere forbrugere. Der gælder også det gamle forsyningsområde Værum-Jebjerg-Væth. Vær opmærksom på, om du stadig har brug for skorstensfejeren. Hvis ikke, så husk at afmelde ham, og du skal selv gøre det direkte til ham. Tlf. nr. til din skorstensfejer står på forsiden af ejendomsskattebilletten under ”skorstensfejning.”
Mail eller SMS ved driftsstop
Sker der planlagte eller uventede driftsstop på værket, vil vi gerne kunne orientere vores brugere om det. For dem, der er tilmeldt vores nyhedsmail, sker det via mail, men vi kører maj ud en afstemning på hjemmesiden www.vokv.dk, for at lodde stemning for en sms-service i stedet.
Ny i bestyrelsen
På generalforsamlingen blev Per Helboe, Haslund, indvalgt i bestyrelsen efter Søren Nielsen, Væth, så også vores nye forsyningsområde er repræsenteret. Du kan i øvrigt på hjemmesiden under ”bestyrelse” finde formandens beretning.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Bøhm, formand, Væth, tlf. 87 55 33 46 Hanne Gregersen, Værum, tlf. 86 44 50 95
Brian Sørensen, næstformand, Jebjerg, tlf. 86 44 55 45 Rene K. Nielsen, Værum, tlf. 20 70 58 88
Ole Bloch, Værum, webmaster, tlf. 86 44 55 78 Per Helboe, Haslund, tlf. 86 44 55 68
Søren Broch, Værum, tlf. 28 44 46 11
Husk – tilmeld jer det elektroniske nyhedsbrev. Se www.vokv.dk
Del på facebook